Nye chefredaktører på Stiften og Randers Amtsavis

De to nye chefredaktører er fundet ved interne forfremmelser, hvor Jan Schouby tidligere har været redaktionschef på Stiften, og nu overtager chefredaktørposten, mens Axel Præstmark, der ligeledes kommer fra en stilling som redaktionschef på Randers Amtsavis, nu bliver chefredaktør samme sted.

Dorthe Carlsen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Lokale Medier, takker Turid Fennefoss Nielsen for indsatsen på de to titler:

»Det er trist at skulle sige farvel til Turid, som i sin tid som chefredaktør har gennemført store forandringer til fordel for både Stiften og Randers Amtsavis. Men valget af Jan Schouby og Axel Præstmark som chefredaktører garanterer, at vi hverken sætter tempoet eller ambitionerne ned på de to titler,« siger Dorthe Carlsen og fortsætter:

»Både Axel Præstmark og Jan Schouby kender deres medier og lokalområde ud og ind, da de begge har været på henholdsvis Amtsavisen og Stiften, siden de blev færdiguddannet i 1994 og 1996. De var begge selvskrevne til stillingerne,« siger hun.

Dagens Gossip