Nye elever bag vold og trusler på landets VUC-centre

Skrevet af Morten Larsen

03/09/2015

Mest læste i dag

En ny gruppe af elever vækker opsigt på flere af landets voksenuddannelsescentre.

På VUC Vestsjælland Syd i Slagelse oplevede man sidste år flere episoder med vold.

Bag de uheldige optrin står en ny kursistgruppe af unge, der som sådan ikke ønsker at være på skolebænken, men som af kommunen er blevet pålagt at starte på en uddannelse.

Ifølge DR Sjælland er der tale om kursister, der døjer med misbrug, sprogvanskeligheder og ubehandlede diagnoser.

Problemet med de nye kursister er ikke kun at finde på Vestsjælland.

Læs også: Børnehaveklasselærer bliver vidne til enhver forælders mareridt - tager en modig beslutning

- Vi hører faktisk om trusler rundt omkring. Og enkelte voldsepisoder. Det er et stigende problem, som skal tages meget alvorligt, siger Hanne Pontoppidan, formand for uddannelsesforbundet.

En del af forklaringen på, at de utilpassede unge har fundet vej til uddannelsesstederne skal ifølge Hanne Pontoppidan tilskrives det faktum, at VUC-centrene er statsfinansieret.

Det betyder, at mange af de unge har fået et uddannelsespålæg – eller selv har tilmeldt sig VUC, for at undgå at blive tvunget på skolebænken af kommunen.

I VUC Danmarks bestyrelsesforening forsøger man nu at finde ud af, hvordan man kan hjælpe de nye typer af kursister.

- På landsplan drøfter vi, at det er er vigtigt, at vi tager højde for det, og får ansat medarbejdere, der kan tackle de her ting, og den her type unge, siger næstformand Ulla Kock til DR.

Ifølge hende kan en del af problemet tilskrives, at borgere bliver 'fejlplaceret' af systemet.

- Der er rigtig meget kassetænkning og det er rigtig ærgerligt, siger Ulla Kock. 

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: