Nye fotostationer hos Borgerservice er ude af drift

Skrevet af Elo Christoffersen

11/06/2013

Dagens topnyheder

De nye fotostationer hos Borgerservice i de fleste kommuner er ude af drift. Det gælder også fotostationen ved Borgerservice i Kolding Kommune.

Så skal du have lavet et nyt pas, skal du selv medbringe et pasfoto.

- Vi kan stadig lave pas og kørekort som vi plejer, og der er de samme tidsfrister. For kommende ferierejsende gælder stadig, at der er 14 dages leveringstid på et pas. Den eneste forskel lige nu, er at vi desværre ikke kan tilbyde borgerne den foto-service, vi plejer, fortæller John Burchardt fra Borgerservice i Kolding.

Det er et eksternt firma, Scan-Tech, der står for drift og vedligehold på de opstillede fotostationer.