Nye krav på tavlen i skoleforhandlinger

Nogle af kravene har partierne fremsat tidligere, men der er også helt nye ideer på bordet.

Nu ønsker de borgerlige eksempelvis, at de danske skolebørn skal have karakterer i alle fag allerede fra 4. klasse. Og i stedet for de meget omdiskuterede aktivitetstimer, som er blevet forhandlet ud af regeringens udspil, skal de danske skoleelever nu have en times idræt hver dag hele ugen, mener VKO.

Da folkeskoleforhandlingerne begyndte, roste Venstre som eneste borgerlige parti regeringens udspil og partiets undervisningsordfører, Karen Ellemann (V), konkluderede endda, at Venstre i store træk selv kunne have foreslået det samme.

Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendt, er glad for, at VKO nu står mere samlet.

»Vi er nu nået helt hen til de afgørende forhandlinger, hvor det er lykkedes os at samle den borgerlige opposition. Det er meget vigtigt,« siger han.

Karen Ellemann understreger vigtigheden af at få regeringen med på at give karakterer allerede fra 4. klasse i stedet for fra 8. klasse.

»Det er misforstået omsorg, når man undlader at give eleverne karakterer. Der skal være en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, så de kan se, at deres indsats har en betydning,« siger hun.

Forhandlingerne om folkeskolereformen gik i går ind i en ny fase. De seneste uger har forligspartierne bag folkeskolen næsten udelukkende forhandlet om de såkaldte aktivitetstimer, hvor regeringen ville samle leg, læring og bevægelse i et enkelt fag. Efter borgerligt pres har regeringen droppet ideen, og den konservative leder, Lars Barfoed (K), afviser nu, at de er i færd med at snige nye aktivitetstimer ind ad bagdøren i form af mere idræt.

»Vi har opponeret imod, at der skulle lægges alle mulige former for fritidsaktiviteter ind i skoledagen, men vi har ikke opponeret imod, at der skal være bevægelse og motion. Hvis pulsen kommer op hver dag, vil det styrke indlæringen, og det er også en god ting at vokse op med, at man er vant til at få motion,« siger han.

Professor i pædagogik fra Aarhus Universitet Niels Egelund har kritiseret VKO-partierne hårdt, fordi de fik forhandlet aktivitetstimerne ud af regeringens udspil, men roser nu deres syn på mere idræt.

»Personligt havde jeg hellere set aktivitetstimerne, men isoleret set er en times idræt hver dag en god idé. Det styrker elevernes fysik og deres evne til at koncentrere sig,« siger han.

Det fællesborgerlige udspil får en blandet modtagelse hos regeringspartierne. Socialdemokraternes skoleordfører, Troels Ravn, vil ikke gå konkret ind i de enkelte punkter, men i en SMS til redaktionen roser han overordnet VKO-kravene og skriver, at »vi naturligvis er enige i, at reformen skal styrke elevernes faglige udbytte«, ligesom han også finder det vigtigt, at »uro reduceres, at forældreansvaret tydeliggøres, og at fremmedsprog styrkes«.

SF og de Radikale går hårdere til VKO-udspillet.

»Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Det her er upræcist, ufinansieret og meget bureaukratisk,« siger SFs undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge, overordnet om de ti krav.

Hun hæfter sig blandt andet ved, at de borgerlige partier nu kræver, at skoleelever skal op til en ny afgangsprøve i sommerferien, hvis de dumper en eksamen i 9. klasse. Består de heller ikke her, må de en tur i 10. klasse, hvis de vil have sig en ungdomsuddannelse.

»Det er overhovedet ikke konkretiseret, hvordan de vil finansiere, at man bliver fastholdt i folkeskolen på ubestemt tid, hvis man dumper til afgangsprøven, og det er upræcist, hvordan de vil finansiere, at fremmedsprog skal styrkes,« siger hun.

Den radikale undervisningsordfører, Lotte Rod, peger blandt andet på, at der ikke er behov for at give karakterer allerede fra 4. klasse.

»Det giver ingen mening, at man skal have karakterer så tidligt. Det er vigtigere at vide, hvad man skal arbejde med for at blive bedre i stedet for bare at give børnene et stempel, som en karakter er,« siger hun.

Selv om de borgerlige partier nu har fundet fælles fodslag om en række konkrete emner, ånder alt ikke fred og idyl om skolepolitikken i blå blok.

Et af de væsentligste diskussionsemner i skoleforhandlingerne er spørgsmålet om skoledagens længde, men de borgerliges fælleskravliste nævner ikke skoledagens længde med et eneste ord.

Venstre bakkede oprindeligt regeringen op i, at de ældste elever i 7. til 9. klasse skal være på skolen i hele 37 timer om ugen, men justerede senere timetallet lidt ned til 35 timer, hvilket svarer til en ugentlig skoletid fra klokken 08.00 til 15.00 hver dag.

Dansk Folkeparti ønsker kun en skoledag, der strækker sig til klokken 14.00, mens den konservative leder, Lars Barfoed, slet ikke vil binde sig op på et timekrav.

»Det afgørende for os er, at vi styrker kvaliteten i den undervisning, der er, og så må vi se, hvordan timetallet kommer til at se ud. Nu er vi enige om disse ti væsentlige synspunkter, men det er ikke et udtømmende papir, og derfor er der stadig nogle områder, hvor vi er uenige,« siger Lars Barfoed.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket at udtale sig.

Dagens Gossip

Dagens TV