Nye metoder: Tidlig opsporing af udsatte børn

I idékataloget præsenteres Opsporingsmodellen, som er resultatet af tre års arbejde med at udvikle og afprøve nye og effektive metoder til at opdage de tidlige signaler hos børn, der ikke trives.

- Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager, selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende, i barnets og familiens liv, som det vil være senere, når problemerne har vokset sig store, og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling, siger programleder Jill Mehlbye fra KORA.

Modellen består af syv metoder og redskaber:
1. Ekstern sparring og supervision:
Faglig viden og opkvalificering skal give mere sikkerhed i tolkning og forståelse af børns problemer.

2. Småbørnsteam:
Alle børn skal være synlige - især de helt små. Og der skal sikres en solid indsamling og spredning af den nyeste viden om helt små børns tegn på manglende trivsel.

3. Trivselsskemaer:
Regelmæssig fokus på alle børns trivsel skal sikre hurtigere reaktion, når børn har behov for særlig opmærksomhed og støtte.

4. Overgangsskema og evalueringsmøder:
Formidling af viden ved alle overgange i barnets liv (fx fra børnehave til skole) sikrer øget opmærksomhed på de nye børn og viden om hinandens kultur.

5. Dialogmodel:
Effektive møder, hvor mål med og resultat af møder er klare for alle og skaber et fælles udgangspunkt for at handle.

6. Tovholder:
Skal sikre bedre koordination mellem de professionelle med forældre som aktive medspillere.

7. Barnets reform:
Underretninger, hurtige og relevante reaktioner, øget samarbejde og koordination omkring den fælles indsats over for socialt udsatte børn.

I idékataloget beskriver kommunerne gode eksempler på, hvordan Opsporingsmodellens enkelte elementer anvendes i praksis.

I én kommune har man oprettet et fagligt sparringsforum bestående af psykologer, socialrådgivere m.m., som jævnligt besøger kommunens skoler og daginstitutioner. De giver sparring og vejledning til ledere og medarbejdere for at videreudvikle medarbejdernes faglige viden om børns signaler.

I en anden kommune har man indført 2½-års samtaler på tværs af institutionerne om alle børn, der er på vej fra vuggestue eller dagpleje og videre i børnehave for at sikre formidling af viden om børn med særlig behov for støtte.

- Kommunerne har gjort et stort stykke arbejde med at implementere modellen, og idekataloget rummer mange gode eksempler på, hvordan de deltagende kommuner har implementeret modellen i deres kommune til inspiration for andre kommuner, slutter Jill Mehlbye.

Dagens Gossip