Nye priser hos 3 fra i morgen: Risiko for højere mobilregning

Teleselskabet 3 afliver fra i morgen minutprisen og indfører faste abonnementspriser.

Det betyder, at forbrugerne for alvor skal til at se sig for. For den almindelige forbruger kan det nemlig betyde, at det bliver dyrere at være kunde hos 3.

I dag fås 3 timers tale og 2 GB data til 129 kroner om måneden. Men fra i morgen koster det billigste abonnement 159 kroner. Du får fri tale, men kun adgang til 1 GB data.

Det vil sige, at du skal betale 179 kroner om måneden for at få 5GB data - det er en meromkostning på omkring 600 kroner om året.

3's nye prisstruktur giver altså fra i morgen fri tale - man vælger abonnement ud fra, hvor meget data man ønsker.

Udover fri, ubegrænset tale er der naturligvis fortsat fri sms/mms og ingen opkaldsafgift i de nye abonnementer. Som kunde kan man desuden frit tale videre, når man tager til Sverige, som om man stadig var i Danmark.

Ældre abonnementer kører videre under de nuværende vilkår og priser, indtil kunden vælger at skifte til et nyt abonnement.

Dagens Gossip