Nye rystende oplysninger om selvmordspiloten: Er det derfor, Andreas tog 149 med sig i døden?

Det vakte chok over hele verden, da den tyske anden-pilot Andreas Lubitz sidste år fløj et passagerfly ind i en bjergvæg i de franske alper og dræbte 149 personer. 

Lige siden har der været spekuleret i, hvad der kunne drive den 27-årig til at begå massedrab, og nu er der en ny opsigtsvækkende teori i spil. 

Den tyske avis Bild har fået adgang til en e-mail, som piloten sendte til sin læge, to uger før det skæbnesvangre styrt. 

Her fortæller han, at han frygter, han er ved at blive blind, og at det er ødelæggende for hans liv. 

- Jeg er bange for, at jeg bliver blind. Jeg kan ikke få det ud af mit hovedet, skrev han i e-mailen, som han sendte til lægen, fordi hans syn blev gradvist forværret. 

Udover problemerne med synet, led den unge pilot også af en svær depression, som han frygtede kunne koste ham jobbet, hvis hans arbejdsgiver fandt ud af det. 

- Jeg sover kun to timer om natten, sommetider mindre. Fordi jeg er bange for, at jeg skal blive blind, skrev han til lægen, ifølge Bild. 

To uger efter han sendte mailen til sin læge, den 24. marts, fik han flyet fra selskabet Germanwings til forulykke mod bjergvæggen i de franske alper. 

I første omgang kunne det kun klarlægges, at flyet pludselig forlod sin normale flyvehøjde på 11.000 meter og begyndte en systematisk nedstigning, men efterfølgende stod det klart, at det var anden-piloten Andreas Lubnitz, der stog bag. 

 

Dagens Gossip