Nye skybrud kan ramme Jylland og Fyn

»Tordenbygerne kan især i Sydøstjylland blive så kraftige, at der lokalt bliver skybrud. Men lige i hvilke postnumre kan jeg ikke sige noget om. Bygerne driver så videre mod nord og øst fredag, og det giver et forholdsvis markant skifte fra den lumre luft, vi har nu, til en mere frisk luft, når koldfronten har passeret,« siger Jørn Thomsen.

Skybrud defineres ved mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

»Fredag kan vejret godt udvikle sig lidt heftigt. Om det bliver heftigt nok til, at man kan kalde det skybrud, er altid usikkert. I forbindelse med bygerne er der også risiko for hagl og kraftige vindstød,« fortæller vagtchefen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Regn- og tordenbygerne rammer også Sjælland i løbet af dagen, men de bliver ikke nær så kraftige som i Jylland og på Fyn.

Dagens Gossip

Dagens TV