Nye spor på vej i Madeleine-sagen

Skrevet af Michael Lauritsen

04/10/2013

Dagens topnyheder

Det er fortsat et mysterium, hvad der præcis skete, da tre-årige Madeleine McCann forsvandt i 2007 fra en ferielejlighed i den portugisiske ferieby Praia de Luz.

Britisk og portugisisk politi har ledt forgæves efter den engelske pige. Men nu er der måske nye spor på vej i sagen.

Dansk ekspert: Derfor lever forsvundne Madeleine stadig

Politiet er nemlig i færd med at analysere data fra adskillige telefoner, der er blevet brugt i området på det tidspunkt, hvor Madeleine McCann forsvand, skriver BBC.

- Dette er ikke en generel gennemgang, fastslår efterforskningsleder Andy Redwood over for BBC.

Madeleine-sagen: Nu jager de 38 mistænkte fra fem lande

Politiet tjekker tusindvis af telefoner for opkald og datatrafik i dagene op til, under og efter Madeleine McCanns forsvinden. Det sker for at slå fast, hvem der har været i byen i de pågældende dage.

Der bor, ifølge BBC, flere end 3000 mennesker i Praia de Luz.

- Det er en målrettet indsats for at se, om det kan hjælpe os til at finde ud af, hvad der skete med Madeleine McCann på det tidspunkt, forklarer Andy Redwood.

Den 14. oktober vil politiet anmode om hjælp fra offentligheden i det anerkendte kriminalmagasin 'Crimewatch' på BBC.