Nye tal: 1813 massive ventetider fortsætter

Syge børn, influenza og andre mere eller mindre akutte behov fik lørdag flere end 3100 borgere i Region Hovedstaden til at ringe til den nye akutlinje 1813.

Det viser den seneste orientering om ordningen til regionsrådet.

Lørdag var dermed den hidtil travleste dag for den udskældte nye ordning, der trådte i kraft 1. januar, og der er fortsat lang vej til regionens mål for, hvor lange ventetider borgerne må udsættes for.

Blot 10 procent af borgernes opkald blev besvaret indenfor tre minutter. Regionsrådet har ellers vedtaget, at 90 procent af borgerne skal have hjælp indenfor tre minutter.

Målet er desuden, at alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter, men det lykkedes kun at håndtere 42 procent af lørdagens opkald indenfor 10 minutter.

I 1813-linjens korte levetid har nogle borgere med behov for hjælp måttet vente i godt en time, før de er kommet igennem til en sygeplejerske, og langt over en time, inden de eventuelt er blevet stillet videre til en læge.

De heftige ventetider har medført voldsom kritik, og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) meddelte lørdag, at de 15 millioner kroner, som oprindeligt var sat af til uforudsete udgifter, vil komme i spil for at optimere akutlinjen.

Senest er der i historien om 1813 opstået en uventet tvist, efter at Region Hovedstadens koncerndirektør, Svend Harting, lørdag beskyldte læger og journalister for unødigt at ringe til akutlinjen.

Han understregede dog samtidig, at de forstyrrende opkald ikke alene bærer skylden for de lange ventetider.

Beskyldningerne fik imidlertid Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, op i det røde felt.

- Jeg er meget overrasket over sådan en påstand. For mig lyder det som en lidt desperat regionsdirektør, som forsøger at bortforklare, at man ikke har planlagt tingene ordentligt. Og det er langt ude, sagde han søndag formiddag.

/ritzau/

Dagens Gossip