Nye tilfælde: Måske misbrugere bag de mange tyverier af hortensia

Landet over har haveejere de seneste måneder været hårdt plaget af tyveri af hortensia, hvor tyvene har taget både stiklinger og skud.

Seneste eksempel er fra Bramming, hvor to haveejere har haft uønsket besøg.

- Vi har ikke nogen spor af tyvene, men vi vil gerne have oplysninger i sagen. Og vi ved faktisk heller ikke præcist hvorfor tyvene er gået efter netop hortensia, men vi er klar over, at haveejere andre steder, blandt andet i Midt- og Vestjylland, har været plaget af lignende tyverier, siger lederen af lokalpolitiet i Ribe, Jacob Rindom, til Dagens.dk.

Her på Dagens.dk har vi researchet lidt for at finde en mulig forklaring på de mange tyverier af hortensia, ikke kun i Bramming, men i store dele af landet. Og gerningsmændene skal muligvis findes i misbrugs-miljøet.

I hvert fald kan man finde en stribe netsider i udlandet, hvor der skrives nærmere om hortensia som euforiserende middel.

Det viser sig nemlig, at hortensia indeholder små mængder af giftstoffer cyanid.

Så ved at tørre og ryge eller tygge disse skud, kan man muligvis opnå en hallucinerende eller rusmiddel-lignende virkning.

Og derfor vil netop hotensia-planterne så være i misbrugernes søgelys.

Ved du mere om det? Så hjælp ved at dele din viden her i debatten:

Dagens Gossip