Nyfødt baby dræbt: Far brugte barn til at overfalde mor

En ubehagelig retssag om babymord er gået i gang i Sydafrika.  

Sagen startede forrige søndag morgen, da Alexander Forba brugte sin tre dage gamle baby som våben mod sin kone på en tankstation i Pretoria West. Alexander Forba tog angiveligt det nyfødte barn fra sin kones ryg og slog hende med det hjælpeløse spædbarn. Derefter smed han barnet på gulvet, inden han fortsatte overfaldet på konen, der til sidst flygtede. Det skriver Metro.

Læs også: To-årig barn dør efter at have drukket af sin kop: Forældrene havde gemt metadon i koppen

Kort forinden havde parret skændtes, fordi der var tvivl om faderskabet til babyen.

I retten kom det frem, at ambulanceredderne havde fundet den nyfødte baby, som var viklet ind i et håndklæde, på jorden. Babyen var blevet kvalt i sit eget bræk og blev erklæret død på Kalafong Hospital i Pretoria West. Alexander Forba er nu anklaget for mord.

Dagens Gossip