Nygift par fandt afslørende billede, der ændrede deres liv

25-årige Aimee Maiden var overbevist om, at hun havde fundet sin 'soul-mate' i den et år ældre Nick Wheeler.

Den tanke blev hun forstærket i, da parret sammen bladrede igennem et gammelt fotoalbum hjemme hos Nick's bedsteforældre få uger før deres bryllup.

Især ét af billederne i fotoalbummet gav parret et chok.

Læs også: Simon sidder i kø i fem dage for kærligheden

Da de kiggede nærmere på fotografiet, så de en glad, 6-årig Nick, der sad på en strand i en bil bygget af sand. Billedet var taget på stranden i byen Mousehole i Cornwall i det sydlige England - samme sted hvor kæresten Aimee er vokset op.

Og det lykkelige par måtte gnide sig i øjnene, da de fik øje på en pige i baggrunden af billedet. Pigen var den 5-årige Aimee.

Selvom de to tilbragte hele dagen på stranden, så mødte de ikke hinanden før 11 år efter, billedet blev taget, da Nick flyttede til Cornwall for at tage en ungdomsuddannelse - samme sted som Aimee.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

- Det gør det kun endnu mere specielt, at selvom jeg er vokset op i Mousehole, så boede Nick og hans familie ikke engang i Cornwall på det tidspunkt, siger hun til Metro.

Parret blev gift et minuts gang fra det sted, hvor de - måske - så hinanden første gang, og hvor billedet blev taget for 20 år siden.

Dagens Gossip

Dagens TV