Nyheder fra udlandet i kort form

Imam alvorligt skadet efter angreb i Oslo

OSLO: Imamen ved Norges største moské blev sent mandag aften angrebet i Oslo. Omstændighederne omkring overfaldet og det anvendte våben er uklare. Aftenposten skriver, at den 60-årige imam Nehmat Ali Shah blev slået med en mindre økse, da han var på vej fra sin bolig til moskeen, mens VG skriver, at imamen var udsat for et knivangreb på vej hjem efter aftenbønnen i moskeen. Den tilskadekomne er imam ved Central Jaamat Ahle-Sunnat, der er den største moské i Norge. Menigheden har over 5000 medlemmer. Politiet har sikret sig optagelser fra overvågningskameraer og var talstærkt til stede på gerningsstedet og i de omkringliggende gader. - Vi har sikret spor og leder efter en gerningsmand, som løb fra stedet, sagde efterforskningsleder Rune Ullsand fra Olso Politi. Miljøet omkring moskeen har i flere år været præget af magtkampe mellem medlemmer af menigheden. Centralt i uenigheden står to storfamilier, som ifølge Aftenposten støtter hver sin imam.

/ritzau/NTB

General Motors tilbagekalder igen millioner af biler

DETROIT: General Motors tilbagekalder yderligere 3,4 millioner biler, som er udstyret med fejlagtige og muligvis farlige tændingslåse. Det er 44. gange i år, at bilgiganten tilbagekalder biler for at få rettet op på fejl. I alt drejer det sig om 20 millioner biler. Heraf omkring seks millioner som følge af defekte tændingslåse. Fejlen ved tændingssystemet kan medføre pludselig motorstop, mens bilen er i fart. I visse tilfælde går det ud over bilernes bremseeffekt og sætter servostyringen ud af kraft. Desuden kan det forhindre airbags i at blive udløst ved sammenstød. GM har tidligere erkendt, at fejlen kan have været årsag til flere hundrede ulykker og kostet mindst 13 mennesker livet. Selskabet har kendskab til otte ulykker og seks personskader, der kan sættes i forbindelse med mandagens tilbagekaldelse. Mandag kom det frem, at det er den samme ingeniør, der har udviklet de fejlbehæftede tændingslåse. Ingeniøren blev afskediget i forbindelse med en tidligere tilbagekaldelse.

/ritzau/Reuters

USA styrker sikkerheden ved ambassade i Irak

WASHINGTON: Den amerikanske præsident, Barack Obama, har besluttet at sende op imod 275 militærfolk til Irak. Her skal de yde støtte og sikkerhed for udstationerede amerikanere og omkring landets ambassade i hovedstaden Bagdad. - Styrken bliver indsat for at beskytte amerikanske statsborgere og amerikansk ejendom, hvis det bliver nødvendigt, og den er kampberedt, meddelte Obama i et brev til Kongressen. Uroen i Irak er blusset voldsomt op i løbet af den seneste uge. Her har gruppen Islamisk Stat i Irak og Levanten, Isil, taget kontrollen over flere byer og truer med at gå til angreb på Bagdad. En højtplaceret embedsmand fortæller til Reuters, at USA og den historiske ærkefjende Iran kortvarigt har diskuteret situationen i Irak. Parterne er samlet i Wien til de såkaldte P5+1-forhandlinger om Irans omstridte atomprogram. Kilden understregede, at samtalen med Iran ikke drejede sig om militært samarbejde. USA har sendt flere krigsskibe til Den Persiske Golf.

/ritzau/Reuters

Svær tysk redningsoperation i grotte går efter planen

MÜNCHEN: Efter en flere timer lang hvilepause langt nede i den alpine grotte ved Riesending på grænsen mellem Tyskland og Østrig blev en redningsaktion genoptaget mandag aften, da den sårede 52-årige Johann Westerhauser blev hejst videre op mod jordens overflade. På sin redningsbåre er den sårede forsker nu ved at blive hejst op mod bivuak to i 550 meters dybde fra bivuak tre i 700 meters dybde. Westerhauser skal løftes op til dagslyset igen via i alt fem bivuak-stationer, som er sat op i den smalle grotte. Det svære stykke fra bivuak tre til bivuak to er præget af utallige op- og nedstigninger, og den ventes at vare omkring 24 timer. Redningsholdet tæller i alt op mod 200 personer. Johann Westerhauser blev søndag ramt i hovedet og bryst af nedfaldende klippestykker og blev fanget i 1000 meters dybde i Tysklands dybeste grotte. En 42-årig, der med på ekspeditionen, klatrede ud af grotten alene for at hente hjælp. Det tog over 12 timer at kravle op og få de første redningsfolk frem til grotten. /ritzau/dpa

Ikke-muslimer blev skilt fra og dræbt i Kenya

KØBENHAVN: Islamistgruppen al-Shabaab har påtaget sig skylden for angreb i en kystby i Kenya, som krævede næsten 50 menneskeliv. Under angrebet blev ikke-muslimer taget ud af grupper og henrettet. Øjenvidner sagde, at angriberne kørte ind i byen sent søndag og angreb en politistation, hvorefter de gik på jagt efter civile for at slå dem ihjel. - Kvinder og børn blev sendt ud. Alle de, der blev dræbt, var kristne. Hvis man var muslim, blev man skilt fra, sagde den 44-årige John Mwagi, som overværede massakren. I en erklæring sagde al-Shabaab, at angrebet var hævn for de kenyanske myndigheders brutale undertrykkelse af muslimer i Kenya. Gruppen fordømmer samtidig Kenyas militæroperation i nabolandet Somalia, og hvad der kaldes "en massakre på uskyldige muslimer i Somalia." - Til alle turister som besøger Kenya siger vi dette: Kenya er nu officielt en krigszone, og alle turister, som besøger landet gør det på egen risiko, hed det videre i erklæringen fra den somaliske ekstremistgruppe.

/ritzau/Reuters

Amerikansk krigsskib kommet til Golfen

WASHINGTON: Det amerikanske krigsskib USS Mesa Verde med 550 marinesoldater om bord er sejlet ind i Den Persiske Golf. Her holder soldaterne sig klar til at bistå amerikanske statsborgere i Irak, hvor militante islamister er i offensiven. Det rapporterede CNN mandag. Lørdag sejlede hangarskibet USS George H.W. Bush ind i farvandet. Om bord er der blandt andet omkring 70 krigsfly, herunder helikoptere og jagerfly. Hangarskibet blev ledsaget af to andre krigsskibe med krydsermissiler om bord. Præsident Barack Obama har sagt, at han overvejer militær indgriben for at hjælpe Iraks regering. Han afviser dog at indsætte amerikanske soldater.

/ritzau/Reuters

Tuneserne skal til valg

TUNIS: Tuneserne skal til en række valg, der betyder, at landet tager de sidste formelle skridt mod demokratiet efter det arabiske forår. Siden afsættelsen af præsident Zine al-Abidine Ben Ali i 2011 har Tunesien været ledet af en overgangsregering, som har vedtaget en ny forfatning. - Vores forslag, som vi vil forelægge den konstituerende forsamling, går på at afholde parlamentsvalg 26. oktober 2014, sagde Chafik Sarsar, formand for landets valgkommission, mandag. - Derefter holdes første runde af præsidentvalget 23. november, og den anden runde 26. december, tilføjede han. Det ventes, at parlamentet bekræfter datoerne.

/ritzau/Reuters

Ukraines præsident ønsker våbenhvile

KIJEV: Ukraines præsident, Petro Porosjenko, vil have en midlertidig våbenhvile i det østlige Ukraine som begyndelse på en fredsplan. Det sagde han mandag i en erklæring til sine sikkerhedschefer. - Regeringsstyrkerne har fået til opgave at genvinde fuld kontrol over Ukraines grænse til Rusland i denne uge. Når det er sket, bør en midlertidig våbenhvile respekteres, og der bør gøres bestræbelser på at nå til enighed om en fredsplan, sagde præsidenten. Konflikten i Ukraine har i den seneste tid bidt sig fast i særligt den østlige del af landet. Her har prorussiske separatister taget kontrol med flere byer og har stemt om selvstændighed.

/ritzau/Reuters

Ukraine: Rusland har lukket for gassen

KIJEV: Rusland har gjort alvor af truslen om at lukke for naturgassen til nabolandet Ukraine. - Vi har en bekendtgørelse. Gasleverancerne til Ukraine er reduceret til nul, sagde Juri Prodan, Ukraines energiminister, mandag. Han lovede samtidig, at gassen til de europæiske kunder fortsætter uhindret, sådan som Rusland har krævet. Gasforsyninger fra Rusland til Europa går via Ukraine. Ifølge EU's energikommissær, Günther Oettinger, har Ukraine en stor reserve af gas og løber ikke tør de kommende uger. Det russiske gasselskab Gazprom siger, at Ukraine skylder 4,5 milliarder dollar for gasleverancer.

/ritzau/Reuters

Briterne gør tvangsægteskaber ulovlige

LONDON: Det blev mandag gjort ulovligt at tvinge kvinder, mænd og børn ind i ægteskaber i Storbritannien, og den britiske regering optrappede en kampagne for "britiske værdier" omkring frihed og ligestilling for at imødegå kritikere, der har kaldt den for "eftergivende" i forhold til ekstremisme. En ny lov betyder, at personer, der har skylden for tvangsægteskaber, kan idømmes fængselsstraffe i op til syv år. Det er ligeledes strafbart at tvinge en britisk statsborger ind i ægteskab uden for Storbritannien. Frem til i dag har britiske domstole haft muligheden for at udstede civile retskendelser for at hindre personer i at blive tvunget ind i ægteskaber, men det er første gang, at det er blevet en del af straffeloven. Den nye linje skal styrke regeringen forud for parlamentsvalget næste år, og skal skabe mere klarhed i et multikulturelt Storbritannien, hvor indvandring fra især ikke-kristne lande stiger. Kun få lande har kriminaliseret tvangsægteskaber. Blandt dem er Tyskland, Østrig, Belgien, Cypern, Malta og Danmark.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV