Nyt asfalt på Den Ny Lillebæltsbro

Natten til mandag lukker Vejdirektoratet nordsiden af Den Ny Lillebæltsbro. Vejbanerne på den ene side af broen skal have nyt asfalt og derfor ledes trafikken over broens sydside.

- Vi lukker den ene side af broen nu, fordi asfalten ikke kan holde længere. Den nye asfalt vil give trafikanterne en trafiksikker motorvej, siger projektleder i Vejdirektoratet Jens Kristian Tuxen.

Overledning lige før og efter broen

Da trafikken skal køre i broens sydside, er det den vestgående trafik, der skal omlægges. Der sker på Fyn lige før broen. Trafikken bliver ledt tilbage igen i det nordlige spor lige efter broen. Der vil være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i hele arbejdsperioden.

Vejdirektoratet forventer, at der frem mod sommerferien vil ske et øget pres på trafikken i anlægsarbejdet på Fyn i vestgående retning. Det gælder især i spidsbelastningstidspunkterne om morgenen og eftermiddag/aften, når folk skal til og fra arbejde. Men når sommerferien starter, vil det aftage igen, da trafikken i det meste af juni og juli er mere jævnt fordelt på dagen.

Arbejdet på broen er lagt samtidig med anlægsarbejdet på Fyn for at gøre perioden med begrænsninger for trafikken i området så kort som mulig.

Arbejdet på Den Ny Lillebæltsbro forventes afsluttet i juli.

Vejdirektoratet forventer, at asfalten på broens sydside skal skiftes ud på samme tidspunkt næste år.

Dagens Gossip