Nyt boligprogram: Fire familier skal færdiggøre fire nye huse

Fire familier dyster i TV2s nye boligprogram, Nybyggerne.

Familierne flytter ind i hvert deres nye Frydkjær hus i Christiansmindeparken i Vonsild i den sydlige del af Kolding.

Husene er færdige udvendige, men indvendigt er det op til deltagerne at færdiggøre alle overflader, inventar, møblering og design. Desuden skal familierne også anlægge haven.

Det er kun deltagernes fantasi og det fastlagte rådighedsbeløb på 350.000 kroner, som sætter grænsen.

De fire familier har knoklet løs i ni uger og husene står færdige nu. Resultatet kan ses i Nybyggerne, der har premiere den 9. oktober og sendes over ni programmer.

Finalen sendes i december ved et stort liveshow fra Christiansmindeparken.

Vært på programmet er Peter Ingemann. Han har et hold sagkyndige dommere med, der følger deltagernes færdiggørelse af husene. I sidste ende skal vinderen kåres, hvor præmien er et hus fra Frydkjær.

Boligprogrammet er blevet til i samarbejde mellem TV2, Endemol og byggekoncernen Skare Byg.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV