Nyt centrum-venstre parti stiftes søndag

Folkene bag det nye parti betegner det som et »centrum-venstre parti«. Initiativet blev taget under lærerkonflikten i foråret, fremgår det af det kommende partis Facebookside.

»Vi er nogle borgere, der føler os hjemløse i dansk politik,« hedder det blandt andet om baggrunden for initiativet.

»Derfor er vi gået sammen og arbejder mod at få stiftet en vælgerforening. Vi har et langsigtet ønske om at danne et nyt parti, som kan udfylde det hul, vi ser til venstre for midten. Vi har den opfattelse, at regeringen gennem en teknokratisk tilgang til udfordringerne, har skadet demokratiet i vores samfund,« hedder det i beskrivelsen på Facebook.

Partiets politik udformes af omkring 1.900 medlemmer af en lukket gruppe på Facebook, oplyses det.

Forenede Demokrater er gået i gang med at indsamle de 20.000 underskrifter, det kræver at stille op til Folketingsvalget.

BNB

Dagens Gossip