Nyt Føtex varehus: 110 stillinger skal besættes

31. oktober åbner Føtex nummer 88. Varehuset kommer til at ligge i Kolding Syd på hjørnet af Vonsildvej og Sdr. Ringvej.

Inden den spritnye Føtex slår dørene op for kunderne den 31. oktober, skal 110 medarbejdere være på plads. Derfor søger varehuset nu efter medarbejdere på både fuld- og deltid.

Der er brug for alt fra salgsassistenter, servicemedarbejdere, slagtersvende, bagere og kasseassistenter til at levere varen og den gode kundeservice for koldingenserne.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den nye varehuschef, Kristian Henriksen, har 27 års erfaring fra Føtex. Alligevel er han spændt på åbningen 31. oktober:

- Jeg glæder mig til at få et spritnyt varehus. Det er en spændende udfordring at skulle starte helt fra bunden, og det er vigtigt for mig at få samlet et stærkt team af engagerede medarbejdere, der også synes det er sjovt at give den gas for kunderne, siger han.

Kristian tiltræder som varehuschef i Føtex Kolding Syd den 1. september, efter han har sagt farvel til Føtex i Fredericia.

Se de ledige stillinger her

Dagens Gossip