Nyt forhold?: Linse holder i hånd med rocker

Skrevet af Sol Stoffregen

21/11/2013

Dagens topnyheder

I går aftes var reality-darlingen Linse rykket ud af sine vante omgivelser på Bryggen. I stedet var den kendte blondine på fint restaurantbesøg i Bredgade i det indre København.

Den 47-årige Linse Kessler og den nuværende Bandidos-rocker, 47-årige Brian Sandberg, havde aftalt at spise middag sammen på det amerikanske steakhouse, MASH. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Ud fra det billede den storbarmede tv-personlighed lagde på Facebook sidst på aftenen, tyder det på, at Linse og Sandberg hyggede sig gevaldigt under middagen, som både bød på store bøffer, vin og efterfølgende kaffe.

Billedet afslører, at kendis-parret sad meget tæt og flettede fingre. Se billedet i stort format nederst på siden. 

"Middag på hyggelige MASH, med gode, gamle og flotte Sandberg, min ven gennem maaaange år. Det sprødeste selskab længe  Nu er det hjem til hundene.", skrev Linse, da hun lagde et billedet fra aftenen på MASH på sin Facebook-profil.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: - Jeg er meget stram 

Knap 2700 personer har liket billedet på Facebook.

Selvom Linse forsikrer alle om, at parret blot er venner, kunne man komme i tvivl efter hendes Facebook-opdatering. Sætningen "det sprødeste selskab længe" lyder ikke helt venskabeligt.  

Tidligere på måneden kom det frem, at Linse ikke er den eneste kendis, der foretrækker Sandbergs selskab. Også Oliver Bjerrehuus har hængt ud med den tidligere Hells Angels-rocker.