Nyt fra politiet i Emilie-sagen: Hvem er disse vidner

Skrevet af admin

09/08/2016

Mest læste i dag

Det er stadig et stort mysterium for politiet, hvad der er hændt den nu 18-årige Emilie Meng, der har været sporløst forsvundet siden 10. juli, hvor hun skiltes med sine veninder på Korsør Station.

Siden da har politiet og frivillige ledt med lys og lygte efter den forsvundne pige, uden at det har ledt politiet nærmere en opklaring.

Samtidig løber der en masse tip ind til politiet fra folk, der synes at have set Emilie Meng.

Senest kunne Dagens.dk og flere andre medier i går berette, at en person i Skive havde taget et billede af en pige, som vedkommende synes lignede Emilie.

Læs også: Nyt vigtigt tip om Emilies forsvinden: Borger tog billede af pige, der ligner Emilie

Men det viste sig efter efterforskning fra poltiet, at der ikke var tale om Emilie, men en helt anden pige.

I weekenden fandt frivillige i forbindelse med en finkæmning af et område i Korsør tæt på vandet en sort trøje, der lignede den, som Emilie sidst blev set i. Men heller ikke den viste sig at have noget med Emilie at gøre.

- Trøjen tilhører 100 procent ikke Emilie. Billedet, som en borger tog af en pige der gik i Skive med en cykel, er nu blevet forevist Emilies familie. De afviser, at der er tale om Emilie, oplyser efterforskningsleder Marianne Roed fra Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Til gengæld vil politiet nu gerne i kontakt med to vidner, som politiet endnu ikke har fået talt med, skriver Ekstra Bladet.

- Vi har hidtil efterlyst vidner generelt fra Korsør Station. Men vi ved positivt, at vi mangler at tale med to personer - en ung mand og en ung kvinde. De er med samme tog som Emilie og står af sammen med hende. Vi vil rigtig gerne tale med dem for at høre, om de måtte have set eller observeret noget fra det tidsrum, forklarer Marianne Roed.

Hun beskriver, over for Ekstra Bladet, det unge par som værende i 20'erne. Kvinden har løst skulderlangt meget lyst hår, muligvist afbleget. Hun er iført mørkt tøj og Converse sko. Hun følges med en ung mand, med lyst blond kort hår, cowboyjakke, skjorte, mørke bukser og Converse sko. Han har en sort rygsæk på ryggen.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: