Mørk hud, brunt hår og med overvejende sandsynlighed blå øjne.
Sådan så han ud, det europæiske urmenneske, der levede for cirka 7000 år siden i det nordlige Spanien.
Det viser en kortlægning af det hidtil ældste fulde genom (arvemasse, red.) fra en europæer, som blandt andet den danske professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, har deltaget i.
- Vi tror, han havde meget mørk hud - næsten som en afrikaner. Men så havde han blå øjne. Det er ret overraskende og vel ikke noget, man ser i dag. Man kan sige, at han er på vej til at blive en klassisk nordeuropæer, siger Eske Willerslev.
- Genetisk er vi i dag nogle andre mennesker. Men det er slående, at den gamle spanier er nærmere beslægtet med nordeuropæere - danskere og finner - end med andre nulevende mennesker, siger professoren.
Det er imidlertid ikke kun af udseende, at det europæiske urmenneske fraveg nutidens mennesker.
Spanieren var en klassisk jæger-samler fra perioden Ældre stenalder, der levede af naturen, og hans krop var - som forskerne havde forventet - ikke rustet til at drikke mælk.
Til gengæld blev forskerne mødt af en overraskelse, da urmenneskets immunforsvar blev undersøgt.
- Det er meget overraskende, at hans immunsystem er tilpasset til at være sammen med husdyr. Han var ikke specielt følsom over for dyrenes lidelser. Tidligere troede vi, at det var en egenskab, der kom sammen med agerbruget, siger Willerslev.
Tilstedeværelsen af det avancerede immunforsvar kan ifølge forskeren skyldes, at urmennesket levede i grotter med flagermus, eller at han måske allerede havde nogle dyr, eksempelvis en hund, han gik på jagt med.
- Opdagelsen af et moderne immunforsvar hos vores urmenneske rykker ved vores forståelse. Populært sagt har han allerede været klar til bondelivet et par tusind år før, det var nødvendigt, siger Eske Willerslev.
/ritzau/
