Nyt hajangreb: Teenager dræbt

En 18-årig mand har lørdag mistet livet i et hajangreb ved Coffs Harbour, der ligger på den australske østkyst mellem storbyerne Brisbane og Sydney.

Læs også: Australske surfere vil dræbe hajer efter fatalt angreb

Den unge mand overlevede ikke de alvorlige kvæstelser, som han pådrog sig i benregionen, da han blev bidt i vandet af hajen. Det rapporterer tv-stationen ABC News.

- Der blev gjort forsøg på at genoplive ham, da han blev bragt ind på bredden, man han døde på stedet, fortæller en talsperson fra ambulancetjenesten i delstaten New South Wales.

Bliv ven med Dagens.dk - Altid gratis nyheder og underholdning

Det fatale angreb kommer kun en uges tid efter, at den 35-årige surfer Chris Boyd blev dræbt af en haj ved en populær surfstrand i nærheden af den lille kystby Gracetown på den australske vestkyst.

Læs også: Haj bider benet af surfer ved fransk ø

Selvom hajer er almindelige i australske farvande, er dødbringende angreb sjældne - kun ét af de gennemsnitligt 15 årlige angreb i Australien koster menneskeliv, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip