Nyt hollandsk regentpar rykker også ind i Legoland

I morgen, tirsdag den 30. april, overtager Kronprins Willem-Alexander tronen fra sin mor Dronning Beatrix i Holland.

Dermed hedder det nye hollandske regentpar Willem-Alexander og Maxima, og sådan er virkeligheden nu også i Legoland i Billund.

Her er man nemlig allerede klar med parret i den hollandske afdeling af Miniland, hvor parret troner mellem kanaler, vindmøller og andet hollandsk særpræg.

- Det er vores måde at fejre kroningen på. Vi har mange hollandske gæster især i disse uger, hvor der er skoleferie i Holland, og de får en ekstra oplevelse med hjem, siger Jonas Søndergård, der er pressechef i Legoland.

Modellerne bliver stående efter kroningen, og gæsterne kan finde dem i det hollandske område i Miniland i gennem hele sæsonen.

Dagens Gossip