Nyt hul i solcelleloven

Knapt har ministeren rejst sig, efter at han i sidste uge »lagde sig fladt ned« under presset fra et enigt Klima- og Energiudvalg. Nu må embedsmændene i Klima- og Energiministeriet nok en gang på overarbejde.

»(Der er) forlydender om en omfattende udbygning af solcelleanlæg på taget af bygninger,« advarer klima- og energiminister Martin Lidegaard i et brev til udvalget dateret den 29. maj 2013.

Lidegaards knibe er, at staten betaler langt mere for strøm fra solcelleanlæggene end markedsprisen. Indtil videre vurderer Klima- og Energiministeriet, at solcelleudbygningen på private hustage og landjorden minimum vil koste 2,7 milliarder kroner i statsstøtte over de kommende ti år. Endnu et solcelleboom kan få den regning til at vokse.

Konkret har Energistyrelsen modtaget et telefonopkald fra en projektudvikler med planer »i størrelsesordenen 100 MW solceller« på taget af et antal industribygninger. Det fremgår af et nyt notat fra styrelsen, at Haderslev Kommune er blevet kontaktet af ansøgere med interesse i syv store solcelleanlæg på industritage. Ansøgere, som tidligere var interesserede i jordbaserede anlæg. Og Tønder Kommune oplyser, at det ser ud til, at solcelleanlæg flytter fra jorden op på taget af større landbrugsbygninger.

Endnu kender ingen det fulde omfang af problemet, men af frygt for endnu en solcellefadæse vil Martin Lidegaard udskyde den tredje og sidste behandling af solcelleloven. Loven skulle være færdigbehandlet i morgen.

»Det betyder, at vi hastigt kan være på vej til at overskride de 500 MW, som var anledning til at drøfte støtten, og hastigt være på vej mod de 800 MW, som var rammen for den samlede udbygning frem til 2020. Jeg finder på den baggrund, at der er anledning til, at parterne bag solcelleaftalerne snarest mødes og drøfter situationen. Jeg vil tage initiativ til en sådan drøftelse,« skriver Martin Lidegaard til Klima- og Energiudvalget.

Frygten kan være velbegrundet, for landmænd står i kø for at få solceller op på tagene af deres stald- og maskinbygninger. I april holdt den sjællandske Landboforening Gefion et meget velbesøgt informationsmøde om mulighederne.

»Vi havde et informationsmøde i Sorø med omkring 200 deltagere. Det vil jeg kalde rimeligt mange. Interessen er drevet af den garanterede afregningspris på 130 øre,« fortæller Jens Egon Bjerregaard, bygningskonsulent i Landboforeningen Gefion.

Også på Fyn er interessen stor:

»Jeg har konkrete planer om at sætte solceller op på taget af en af mine maskinbygninger, fordi det kan bidrage positivt til min økonomi. Men hvis politikerne nu forringer tilskuddet, så må vi jo se, om det stadig kan betale sig,« siger den 43-årige landmand Peter Godskesen fra Ferritslev på Fyn. Han har konkrete planer om at sætte et 80 kW solcelleanlæg op på taget af en af sine maskinbygninger.

Et politisk indgreb kan nu muligvis spænde ben for projektet. Det ærgrer både Peter Godskesen og direktøren i den virksomhed, som skal levere hans solcelleanlæg.

»Først smadrede politikerne markedet for private solceller, og nu ødelægger man ad flere omgange forretningsmulighederne for større anlæg. Vi er der henne, hvor det her kan blive det sidste søm til solcellebranchens ligkiste,« siger Jonas Clausen, direktør i Solcellesystemet ApS.

På Christiansborg får klima- og energiminister Martin Lidegaard en hård medfart i kølvandet på sidste uges reprimande.

»Der har været meget kludder og sjusk i lovgivningsprocessen. Så meget, at det er for dårligt og ikke tilfredsstillende. Men vi har sat os i en håbløs situation, fordi vi har undervurderet potentialet i solenergi. Det er selvmodsigende og umuligt at forklare folk, at vi gerne vil fremme solenergi, når stort alle politiske initiativer handler om, hvordan vi kan bremse udbygningen,« siger Per Clausen (Ø), klima- og energiordfører for Enhedslisten.

Venstre er også ved at være trætte af ministerens slingrekurs.

»Nu må ministeren se at tage sig sammen og få det gjort på en måde, så der ikke er nogen huller. Ellers må vi udskyde lovforslaget yderligere. For vi kan ikke risikere, at der igen igen skal laves ny lovgivning. Det er helt afgørende, at den lovgivning, der kommer, holder. Og det må vi bede ministeren give os sikkerhed for. Når befolkningen konstant hører om huller, som Martin Lidegaard har overset, er der risiko for, at den folkelige opbakning til den grønne omstilling forsvinder,« siger klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V).

Klima- og energiminister Martin Lidegaard afviser at stille op til interview, men skriver i en e-mail:

»Jeg har bedt mine embedsmænd udbore spørgsmålet med henblik på en kommende drøftelse i forligskredsen. Før har jeg ikke noget grundlag at udtale mig på.«

Hvis solcelleloven skal vedtages i dette Folketingsår, er sidste frist den 28. juni.

Dagens Gossip