Nyt i Emilie-sagen: De efterlyste vidner har meldt sig

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/07/2016

Mest læste i dag

De vidner, som politiet onsdag efterlyste i en pressemeddelelse i forbindelse med den 17-årige Emilie Meng forsvinden, har nu meldt sig. Det skriver Ekstra Bladet.

Også andre borgere end de efterlyste vidner har henvendt sig til politiet, men desværre har ingen af henvendelserne kastet nye spor af sig.

- Vi har fået en del henvendelser, herunder fra de vidner vi efterlyste. Men det har ikke bragt os videre endnu, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet.

- Vi arbejder fortrøstningsfuldt videre, forsikrer han og tilføjer, at der fortsat er henvendelser, der skal gennemgås, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet

Onsdag eftermiddag eftersøgte politiet to vidner - en ung mand iført en studenterhue og en cyklist - og det er disse vidner, der nu har meldt sig selv, dog uden at det har hjulpet politiet yderligere.

Det var også onsdag, politiet indrømmede, at de ikke længere turde udelukke, at Emilie Meng er blevet offer for en forbrydelse. Dog har man endnu ikke opgivet at finde den unge kvinde i live.

- Vi håber stadig på at finde hende i live. Der er også den tredje mulighed, at hun har valgt at være alene fra sine opgivelser i en periode. Det er klart, at jo længere tid, der går, desto mindre er sandsynligheden også for, at det er den retning, sagen tager. Men det er alt for tidligt at konkludere på den del af det, siger Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

17-årige Emilie Meng har været meldt savnet siden søndag morgen, hvor hun ved 04-tiden forsvandt efter at have taget afsked med to veninder på Korsør Station.

Hun havde været i byen med veninderne i Slagelse, og nogle overvågningsbilleder fra stationen er det sidste synlige spor af den sjællandske teenager.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: