Nyt i mystisk sag om forsvundet familie: Politi efterlyser denne bil

Pårørende og politi har i dagevis forsøgt at finde frem til Lars Kragh og hans forældre, Kirsten og Jørgen Kragh på henholdsvis 69 og 74 år.

Den 42-årige krigsveteran Lars Kragh og hans forældre er tirsdag eftermiddag fortsat som sunket i jorden, men nu oplyser Østjyllands Politi, at de i går aftes fik en anmeldelse fra en borger, der 'med sikkerhed' havde set den efterlyste mands bil.

Politiet oplyser i en pressemeddelse, at borgeren så en VW Golf i nærheden af den vestjyske badeby Blåvand, hvor vidnet også så en mand, der kunne være Lars Kragh.

En patrulje blev sendt til stedet, men der var både mand og bil forsvundet igen. Ordensmagten har i nat afsøgt området, men uden held.

Læs også: Politiet finkæmmer Øst- og Nordjylland i jagten på soldat og hans familie

De seneste dages efterforskning har betydet, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sket en alvorlig forbrydelse, hvorfor politiet fortsat er meget interesseret i alle oplysninger, der kan have relevans for sagen – særligt hvis man mener at have set den koksgrå VW Golf med reg. nr. BG 20 671.

Politiet formoder, at bilen befinder sig et sted i Jylland eller på Fyn.

De ved ikke ved ikke, om ægteparret er sammen med deres voksne søn.

Ifølge TV2 Østjylland lider han af posttraumatisk stress efter at have været udsendt som soldat.

Både sønnen og forældrene er kendt i veterankredse, hvor de har søgt hjælp gennem to år, siger Yvonne Bramsen, der arbejder i Hærens Konstabel og Korporal Forenings livline, til TV2 Østjylland.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip