Nyt i sagen om drabet på Anders Mark Hansen: Vidne så ham køre

Politiet fortsætter efterforskningen i drabssagen omkring Anders Mark Hansen, og nu har man lidt nyt at fortælle.

Den 22-årige mand blev fundet dræbt i Fælleskoven ved Rødvig på Stevns lørdag den 3. marts, og nu kan politiet oplyse, at Anders Mark Hansens mørke VW Polo, registreringsnummer XP96043, med sikkerhed blev set fredag den 2. marts cirka kl. 16.45.

Bliv ven med os på netnyhederne.dk på Facebook

Bilen kørte ad Lyderslev Bygade i retning fra Nørrehusvej med mindst en person ved rettet, formentlig Anders Mark Hansen selv.

Der var en hund med i bilen. Bilen standsede i ca. 2 minutter på Lyderslev Bygade mellem Spar-købmanden og Lyderslev kirke.

Herefter kørte den videre ad Lyderslev Bygade i vestlig retning.

Politiet har foretaget forhøringer i området uden resultat. Midt- og Vestsjællands politi vil derfor gerne i kontakt med personer, der har set Anders Mark Hansen eller hans bil pågældende tid og sted.

Dagens Gossip

Dagens TV