Nyt indisk undertøj skal beskytte imod voldtægt

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

03/04/2013

Dagens topnyheder

Det sidste lange stykke tid har Indien været plaget af en række massevoldtægter. Men det har en gruppe indiske ingeniørstuderende besluttet sig for, at gøre noget ved. De har skabt et sæt undertøj, som skal sikre imod voldtægt, eller som minimum virke stærkt forebyggende.

- Undertøjet skal blandt andet have en GPS, en mobilsender og en trykføler, der er i stand til at give et stød på 3800 kilovolt, fortæller en af opfinderne Manisha Mohan til Times Of India.

Opfinderne bestræber sig på, at komme frem til et sæt undertøj, som skal kunne give en voldtægtsmand stød, og sende beskeder til offerets pårørende.

Målet er, at en voldtægtsmand skulle få sit livs chok i forsøget på, at voldtage bæreren af undertøjet.

Undertøjet skulle komme i handlen inden for kort tid, forventer de tre ingeniørstuderende. Deres sidste udfordring bliver dog, at finde det stof, som gør det muligt, at vaske undertøjet.