Nyt kuld unge danskere på vej mod Prag

Flere busser med unge gymnasieelever er lige nu på vej mod den tjekkiske hovedstad, Prag.

Elever fra Himmelev Gymnasium og Roskilde Gymnasium er klar til at bruge en del af uge 8 på fest og farver i byen, der i øjeblikket er mest kendt for hotelhærværk og knivstikkeri.

Det skriver tv2.dk.

Turen er arrangeret af det - for øjeblikket - upopulære rejseselskab, Rejsemægleren, men det får ikke de unge til at rynke på panden:

- Min første tanke var, at det ikke ville blive, som vi havde regnet med. Men jeg håber, at Rejsemægleren har fået en ordentlig snitte, så de har styr på det hele nu. Det kan man da håbe på. Også hvis de vil redde deres renommé, siger 18-årige Alexander Mejdahl Jeppesen, der er elev på Himmelev Gymnasium, til tv2.dk.

Også gymnasier fra Odense, Solrød, Glamsbjerg, Køge og en lang række andre byer har bestilt en billig vinterferie hos Rejsemægleren.

Dagens Gossip