Nyt målorgie mellem Sverige og Tyskland

Skrevet af admin

16/10/2013

Mest læste i dag

Der var kun prestige at spille om, da Sverige og Tyskland tirsdag aften mødtes i Stockholm for at runde gruppe C i VM-kvalifikationen af.

Tyskland vandt opgøret med hele 5-3, og det er anden gang i kvalifikationen, at holdene leverede et målorgie.

Da de mødtes i oktober i Tyskland endte det 4-4 i en kamp, hvor Sverige var bagud med 0-4.

Den helt store spiller i Stockholm var Chelseas tyske offensivspiller André Schürrle, der scorede hattrick i anden halvleg.

Sverige var uden sin anfører og stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic, der havde karantæne.

Tyskland var allerede sikret førstepladsen i gruppen og dermed deltagelse ved næste sommers VM-slutrunde i Brasilien.

Sverige var inden opgøret sikker på andenpladsen, og svenskerne skal dermed spille to playoff-kampe mod en anden gruppetoer om en VM-plads.

/ritzau/