Det seneste masseskyderi i USA, der natten til søndag kostede mindst 50 mennesker livet i en natklub i Florida, vil endnu engang sætte gang i debatten om den amerikanske våbenlov.
Der vil komme nye forslag til stramninger på bordet, som hurtigt vil blive skudt ned af fortalerne for amerikanernes ret til at bære våben, vurderer USA-kendere.
- Våben er et besværligt spørgsmål at diskutere politisk i USA, siger Anders Agner Pedersen, redaktør på netmediet Kongressen.com.
- Det står i den amerikanske forfatning, at alle har ret til at bære våben. Det er en sikret ret på linje med at ytre sig, og det er en ret, som mange amerikanere værner om. Det vil endnu et masseskyderi nok ikke ændre på, tilføjer han.
Masseskyderiet øger fokus på våbenlovgivningen i den amerikanske valgkamp.
Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, er ligesom præsident Barack Obama fortaler for stramninger af våbenloven, mens Donald Trump hos Republikanerne er på den modsatte fløj.
Både Anders Agner Pedersen og USA-analytiker Mads Fuglede nævner, at der efter et andet chokerende masseskyderi i USA i 2012 var medvind i meningsmålinger til at stramme våbenloven.
Dengang var det en mands massakre på 20 skoleelever og seks ansatte på Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut.
- Efter Sandy Hook var der stor opbakning til, at man gjorde noget ved rammelovgivningen. Men det lykkedes ikke at få det ført til dørs, siger Mads Fuglede.
Forslaget om stramninger kom fra Obama, men det faldt, da det nåede til afstemning i kongreskamrene, forklarer Anders Agner Pedersen.
- Det gjorde det blandt andet, fordi der er en meget magtfuld våbenlobby i USA, NRA. Så længe de siger nej, er sandsynligheden for ændringer tæt på nul.
- Det har frustreret Obama i hele perioden som præsident, at han ikke kan komme igennem med noget. Derfor så vi i januar, at Obama præsenterede nogle stramninger, som lå inden for hans beføjelser som præsident, siger Anders Agner Pedersen.
Obamas stramninger af våbenloven betyder blandt andet, at våbenhandlere skal have licens og er forpligtet til at foretage et baggrundstjek af køberen.
- Dengang sagde Obama, nu har jeg gjort alt, hvad jeg kan, når kongressen ikke vil hjælpe til, siger Anders Agner Pedersen.
/ritzau/
