Nyt rygeforbud på togperronen vækker jubel

Fra 1. juli 2014 skal rygere sørge for at få røget af, inden de kommer ind på DSB's område, mens ikkerygerne kan nyde en lidt friskere luft på togperronerne.

DSB og Banedanmark har nemlig besluttet, at der skal være et totalt rygeforbud fra næste sommer. Og det vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse.

- Al forskning bakker op om tiltag som dette, som mindsker mængden af tobaksrøg i omgivelseerne. Den vigtigste grund er, at tobaksrøg er kræftfremkaldende og øger risikoen for blodpropper. Der er ingen nedre grænse, selv små mængder røg skader. Derfor vil tiltaget gavne sundheden både hos passagererne og hos togpersonalet, der i dag dagligt udsættes for tobaksrøg , siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen i en pressemeddelelse.

Mange tror måske at udendørs rygning er harmløst i forhold til, når der bliver røget indenfor. Men det er langt fra sandheden.

- Selv om tobaksrøgen forsvinder hurtigere udendørs end indendørs, har målinger vist at under halvtage, ved bygninger, ved læhegn og tæt på en der ryger, kan mængden af de kræftfremkaldende stoffer nå samme niveau som ved indendørs rygning, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

 

Dagens Gossip

Dagens TV