Nyt sextilbud til Amalie: Denne gang takker hun ja

En ferie til Barcelona med sol, vand, vin, intimbarbering og masser af sex uden kondom mod klækkelig betaling kunne ikke friste Amalie. Men den 22-årige realitystjerne har nu fået et ligeså kinky tilbud, som hun har valgt at takke ja til, selvom det langt fra bliver ligeså indbringende.

Tilbuddet kommer fra den tidligere realitystjerne og Voice-værtinde, party-pigen Ditte Hapel, der er bosat i Los Angeles.

- Hej Amalie, du er bare helt vildt pæn. Hvis nu du kommer til Los Angeles, og har noget frækt sex med mig hver aften, så giver jeg dig måske 100kr, når du tager hjem?!  Hvad siger du til sådan et lille tilbud? Hva? Hva? Du vil jo gerne. Ha ha ha. Kom nuuuuu, skriver Ditte Hapel i et opslag på Amalies Facebook-profil.

LÆS OGSÅ: Amalie tilbudt 10 millioner for sexferie

Opslaget er en tydelig sarkastisk reference til den invitation, som Amalie tirsdag offentliggjorde på sin Facebook-profil. Her tilbød en mand hele 10 millioner kroner for hendes frække ydelser. Penge, som hun først ville se, når de var kommet hjem.

Det blev til en afvisning uden tøven. Men denne gang er Amalie tilsyneladende klar.

- Hej Ditte. Du også bare helt vildt pæn. Har altid haft et hemmeligt crush på dig, så jeg er faktisk rigtig lettet over dit tilbud. OG GLAD! Ville være mig en ære at lade dig betale mig 100 kr for sex, så har jeg råd til en sandwich. YES! Jeg kommer, jeg kommer!, skriver hun.

SE OGSÅ: Amalie om spansk sexferie: Så mange klamme tilbud får jeg

Amalie fortalte tirsdag til Dagens.dk, at hun i gennemsnit får mere end et frækt tilbud om ugen via sin Facebook-profil. Tilbud, hun ikke kunne drømme om at takke ja til.

At ordvekslingen mellem de to kendisser er for sjov, er der da heller ingen tvivl om. Men måske, de skulle overveje at pitche idéen som et nyt realityshow?

Dagens Gossip