Nyt studie har knækket koden til et effektivt rygestop: Denne metode er den bedste

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/06/2016

Mest læste i dag

Nikotinplaster, e-cigaretter, nikotintyggegummi og sugetabletter.

Metoderne er mange, når vi danskere forsøger at kvitte smøgerne, men nu viser et newzealandsk studie, at det faktisk er et helt andet, og noget mindre udbredt hjælpemiddel, der skal tages i brug, hvis smøgerne skal droppes. Det skriver Videnskab.dk.

For ifølge et nyt studie fra Otago University i Wellington, New Zealand lykkes det næsten dobbelt så mange rygere at lægge cigaretterne på hylden, hvis de bruger en nikotin-inhalator.

Forskerne fra Wellington har foretaget et forsøg blandt 502 rygere. Alle deltagerne var motiverede til at stoppe og fik derfor en nikotin-inhalatorer mod rygetrangen, som de skulle benytte i seks måneder.

Undersøgelsen viste efterfølgende, at rygerne havde en øge chancen for at stoppe, hvis de benyttede sig af nikotin-inhalatoren.

Undersøgelsen er for nylig blevet publiceret i Nicotine & Tobacco Research.

- Mange, som ønsker at holde op med at ryge, bruger nikotinplastre. Dette studie viser, at chancen bliver fordoblet, hvis du også bruger en nikotin-inhalator, forklarer en af forskerne bag studiet, professor Julian Crane fra Otago University i Wellington i en pressemeddelelse.

Læs også: Forsker: Chokolade og rødvin er nøglen til vægttab

I studiet havde alle forsøgspersoner fået udleveret en nikotin-inhalator, og hver gang de fik trang til at ryge, skulle de suge i inhalatoren, men kun én gruppe fik nikotinindholdende ampuller. Vel og mærke ude at vide det.

Efter syv måneder fulgte forskerne op på forsøget, og det viste sig, at det var lykkes 33 procent af forsøgspersonerne at lægge cigaretterne på hylden, når de brugte en nikotin-inhalator. Det er næsten dobbelt så mange som i kontrolgruppen (uden nikotinindholdende ampuller), hvor kun 18 procent var i stand til at stoppe.

- Studiet ser solidt ud og er gennemført efter standardiserede procedurer og publiceret i et velrenommeret tidsskrift. Resultatet er godt i forhold til, hvad vi normalt opnår i lignende studier med andre typer af nikotin-erstatninger, udtaler Karl Erik Lund fra Folkehelseinstituttet (FHI) til forskning.no.

De senere år, er det i Danmark blevet populært med e-cigaretter, men studierne af e-cigaretter peger i forskellige retninger, og nogle af disse studier tyder på, at dampen kan indeholde giftstoffer, der kan skade lungerne. Der er også set tilfælde, hvor de udbredte e-cigaretter er eksploderet.

Derfor er en nikotin-inhalator et godt alternativ. Karl Erik Lund understreger dog, at det er svært at sammenligne en nikotin-inhalator med e-cigaretter.

- Den (nikotin-inhalatoren) ligner en astma-inhalator, og i modsætning til e-cigaretterne afgiver den lidt aerosol til omgivelserne, forklarer han, men fortæller i øvrigt, at inhalatoren muligvis ikke har de samme symbolske og sensoriske funktioner som e-cigaretterne, og at den derfor vil appelere mindre til rygerne.

- For at et lægemiddel skal have effekt i rygeafvænningen på befolkningsniveau, kræver man, at effekten skal være skal være rimelig god - som i dette tilfælde - men ikke mindst, at produktet har brugerappel og kan konkurrere med cigaretter på nikotin-markedet, fortæller Karl Erik Lund.

Inhalatorer med forstøvet medicin er i årtier blevet brugt i behandlingen af astma, og derfor minder nikotin-inhalatoren da også om astma-udgaven.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: