Nyt studiejob hitter: Elever sælger deres eksamensnoter på nettet

Skrevet af Michael Nielsen

03/05/2013

Dagens topnyheder

Elever, der tager gode noter i dansk, matematik eller biologi, kan nu tjene penge på deres egenskaber.

På hjemmesiden Gymnoter.dk, der har eksiteret siden årsskiftet, kan eleverne nemlig uploade deres noter, som mod betaling bliver synlige for andre.

Og det er ganske populært. Alene i april måned nåede siden over 500.000 sidevisninger, skriver MetroXpress.

-  Det er jo nu og den næste måneds tid, hvor man begynder at læse til eksamen, at det får op for en, at der er en masse noter, man ikke har, at der er efterspørgsel. Vi forventer derfor et kæmpe boom nu her, siger en af idémændene bag Gymnoter.dk, Henrik Krog Jensen, til avisen.

Hvor mange penge elever får for at uploade deres noter, afhænger af, hvor mange der klikker på og læser noterne.