Nyt styresystem fra Google: Navnet bliver Kitkat

Skrevet af Elo Christoffersen

05/09/2013

Mest læste i dag

Google har afsluttet måneders spekulationer om navnet på virksomhedens nye Android mobile operativsystem ved at opkalde det efter Nestlés populære chokolademærke KitKat, som produceres på bæredygtig chokolade ligesom et andet af Nestlés store mærker, Smarties.

Navnet på operativsystemet bliver ”Android KitKat” efter et samarbejde med verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé, der producerer KitKat med en sådan succes, at der for eksempel i England sælges én KitKat hvert eneste sekund.

Android har haft søde temaer som navne siden udgivelsen af Android Cupcake i 2009 og er fortsat med den idé i alfabetisk orden indtil den seneste version, der hedder Android Jelly Bean.

Læs også: Apple er klar med nyt på tirsdag

Nyheden om valget af KitKat under bogstavet K overrasker de fleste kommentatorer, der havde gættet på Android Key Lime Pie som det nye navn.

- Vi kunne ikke forestille os et bedre navn for vores Android K udgivelse end denne smagfulde chokolade med vaffel, som har været en favorit på vores team af udviklere siden Androids tidlige dage, siger Marc Vanlerberghe, direktør for Android Marketing.

Læs også: Fido skal lære at bruge en iPad

Hos Nestlé ser man også praktiske fordele I det nye navn:

- Vi er glade for at kunne annoncere dette partnerskab med Android, der er verdens mest populære mobile platform. Dette vil få endnu flere KitKat-fans til at nyde deres pause, siger Patrice Bula, Head of Marketing i Nestlé.