Nyt system tvinger ældre til rejsekortet

Skrevet af Elo Christoffersen

19/08/2013

Mest læste i dag

Nyt system tvinger nu ældre over 65 til at anskaffe sig det stærkt omdiskuterede og kritiserede rejsekort. I hvert fald hvis de vil opnå de rabatter, de har krav på, skriver Vamdrup Netavis.

Sydtrafik har afskaffet salg af pensionistbilletter i busserne og desuden har Sydtrafik fjernet muligheden for at købe de såkaldte 65-billetter på mange DSB-stationer inden for Sydtrafiks takstområde. Blandt andet i Kolding, Vamdrup og Lunderskov.

Det betyder, at skal pensionisterne hos DSB opnå de rabatter, de har krav skal de anskaffe sig et af de omstridte rejsekort. Hos Sydtrafik kan rabatten kun opnås ved brugen af rejsekortet.

Og skal pensionisterne opnå rabatten skal rejsekortet være personligt med fx billede på og det kan kun opnås ved angivelse af alder.

Rejsekortet kan erhverves ind over nettet. Men systemet har gjort det mere besværligt og servicen ringere for de ældre, idet mange har svært ved at håndtere nettet til den slags ting.

Rejsekortet til pensionister kan dog fås på en større DSB station  eller direkte hos Sydtrafik. Men ikke mere direkte, som før, i busserne eller på din DSB-station.

Rejsekortet er i øvrigt gratis, men kræver et indskud på 100 kroner - indbetalt over nettet.

DSB er ærgelig over, at 65-billetten ikke kan fås i Sydtrafiks takstområde mere:

- Men det er Sydtrafik, der bestemmer i deres område. Men skal du for eksempel rejse fra Rødekro til Kolding, så kan folk godt købe 65-billetten, fortæller Anne-Lise Bach Sørensen, underdirektør DSB, til Dagens.dk.

Med andre ord kan 65-billetten ikke købes i Sydtrafiks område.