Nyt tv-koncept: Par knalder i kasser

Hvert afsnit af tv-programmet Sex Box starter med, at et par går ind i kassen for at dyrke sex. Herefter kommer de ud til par- og sexeksperter for at snakke om, hvad de lavede inde i kassen. Indtil videre er der planlagt tre programmer - to med heteroseksuelle par og et med et homoseksuelt par. Det skriver Daily Mail.

Læs også: Vi foretrækker en god bog i sengen fremfor sex

Værten bliver den 50-årige Mariella Frostrup, der mener, at programmet er banebrydende.

- Det sex, vi ser på skærmen, i blade og oftere online, minder meget lidt om de ægte oplevelser, ægte mennesker har. Dette vil være en ærlig samtale om et essentielt element i alle vore liv, siger Mariella Frostrup, der i starten var meget skeptisk over for projektet.

Læs også: Torben Friis fra Borgen: Sex-scenerne er kedeligt arbejde

Eksperterne er blandt andet tv-sexologen Tracey Cox og parterapeuten Dan Savage.

Programmet er en del af et større tema, som britiske Channel 4 har om sex. Dokumentarredaktøren på Channel 4, Ralp Lee, siger, at det ikke var svært at finde par, der ønskede at medvirke. Der skulle dog sorteres en hel del ekshibitionister fra.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip