Nytårskur og åbning af årets første udstilling på Koldinghus

Årets første udstilling åbnes på Koldinghus i morgen lørdag 11. januar klokken 14 i Riddersalen ved museets årlige nytårskur for sponsorer, donatorer, Museumsklubben og Erhvervsklubben Koldinghus.

Ved samme lejlighed vil museets nye direktør Thomas C. Thulstrup præsentere sig selv og fortælle om sine tanker og visioner for fremtidens Koldinghus. Undervejs spiller guitarist Søren Bødker Madsen og sangerinde Karoline Budtz, der dannede duoen Blackbirds i 2010 i anledningen af udstillingen ”Beatles Forever” på Koldinghus.

Nyerhvervelser 2013

Årets første udstilling viser de mange forskellige genstande, museet har fået, udgravet eller købt i løbet af det forgangne år. Her kan museet gæster eksempelvis se sølv, legetøj, radioer, malerier og ikke mindst spændende arkæologiske fund. Hver enkelt genstand fortæller sin egen lille historie om Koldinghus og Kolding og omegn.

Udstillingen giver på den måde et indblik i arbejdet på et kulturhistorisk museum – et arbejde, som udover indsamling af relevante genstande, også omfatter, registrering, bevaring, forskning og formidling. Udstillingen kan ses på Koldinghus fra 11. januar til 2. marts.

Dagens Gossip