Det nytter at sende unge mennesker i nyttejob.
Sådan lyder konklusionen i en analyse fra Beskæftigelsesministeriet. Analysen peger på, at unge kommer hurtigere i job eller uddannelse, hvis de kommer i et nyttejob, skriver Berlingske.
Konkret er der ifølge analysen dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse, hvis man som modtager af den såkaldte uddannelseshjælp kommer ud at fjerne ukrudt, hundelorte eller rydder op i de danske skove - alle eksempler på nyttejob.
Uddannelseshjælp er en kontanthjælpslignende ydelse til folk under 30 år på niveau med SU. En udeboende på uddannelseshjælp får i underkanten af 6000 kroner om måneden før skat.
Ved at komme i nyttejob kan unge forkorte deres ledighedsperiode med otte uger i forhold til, hvis de ikke havde brugt den mulighed, skriver Berlingske.
Beskæftigelsesministeriet mener, at der er to mulige forklaringer på, at nyttejobbene får unge på arbejdsmarkedet eller skolebænken.
Dels er der tale om, at nyttejobbene kan give de unge nogle kompetencer, de kan bruge. Samtidig taler ministeriet om en såkaldt "skræmmeeffekt". Den handler om, at nyttejob virker så afskrækkende, at det presser unge til at søge hurtigt væk.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) erklærer sig "tilfreds" uanset hvad.
- For mig handler det om, at unge kommer i gang. Selvom det er skræmmeeffekten, der har betydet, at man er kommet i gang, tror jeg, at personen om ikke så forfærdelig lang tid vil sige "tusind tak, fordi du skræmte mig". Så længe de unge kommer i job eller uddannelse, er jeg lidt ligeglad med, hvordan det går til, siger han til Berlingske.
I analysen har Beskæftigelsesministeriet fulgt 8900 unge på uddannelseshjælp, hvoraf knap 1500 kom i nyttejob.
/ritzau/
