Nyttig viden: Derfor er det sommersolhverv i dag

Sommersolhverv 2013 faldt klokken fire minutter over syv i morges, for lige præcist der hældte Jordens omdrejningsakse direkte mod Solen.

Netop det kalder vi for sommersolhverv, og det er samtidig den længste dag på vore breddegrader, den nordlige halvkugle.

Vi har årets længste dag, som i København er på 17 timer og 33 minutter.

Solen stod her op klokken 04.25, og den går først ned igen klokken 21.58.

- At det er solhverv betyder orbitalt at den nordlige ende af Jordens omdrejningsakse hælder direkte ind mod Solen, som på dette tidspunkt passerer det højeste punkt på sin årlige himmelvandring, fortæller DMI.

For nogen er det måske også en trist nyhed, fordi vi nu stille og roligt går mod kortere dage, der kulminerer ved vintersolhverv den 21. december, hvor dagen er kortest.

Den tid den sorg - først kommer der forhåbentlig en varm og solrig sommer - med de lange, lyse sommernætter.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip

Dagens TV