Nyttig viden: Derfor er katte vilde med papkasser

Katte er som regel meget glade for papkasser. De kan ofte sætte spræl i selv den mindste papkasse. Men hvorfor er katte vilde med at lege og ligge i papkasser?

Professor i adfærdsbiologi på Københavns Universitet, Torben Dabelsteen, har kun et løst bud på det:

- Om det er papkasser eller noget andet, de kan lide at manipulere med, det er der nok ikke forskel på. Papkassen er måske bare en tilfældig ting, som det for nogen individer er blevet sjovt at skubbe rundt med, måske fordi katten på den måde jager og leger med et fiktivt byttedyr, den er i gang med at nedlægge, fortæller Torben Dabelsteen til videnskab.dk.

Katte skubber dog ikke kun rundt med papkasser - de gemmer sig også i dem.

Zoolog Mikkel Stelvig fra Zoo har en bred viden om katte og han har da også et bud på, hvorfor katte er vilde med papkasser:

- Jeg har lagt mærke til, at huskatte godt kan lide at putte sig i papkasser. Men hvorfor de kan lide det, det er et svært at finde en adfærdsbiologisk forklaring. Min fornemmelse siger mig, at det kan være fordi, der er noget energibesparende ved at krybe ind i noget, hvor man kan holde på varmen. Katte har jo som rovdyr ikke noget behov for hele tiden at have et udsyn, siger Mikkel Stelvig til videnskab.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - ALTID GRATIS NYHEDER

Direktør hos Zoo, Bengt Holst, har dog et helt andet bud:

- Dyreunger har alle sammen et behov for at putte sig i noget eller hos nogen. Jo tættere de er på moderen, jo mere trygge er de. Og de putter sig i hjørnerne eller i en papkasse, fordi der er man mest i sikkerhed i modsætning til, hvis man ligger ude i det åbne, siger han.

Han tilføjer, at vilde kattedyr kradser i papkasser, bider i det, markerer med urin på det, og lægger sig til sidst på det. Det vil huskatte også gøre, men i højere grad vil de bruge det som et putte- og gemmested.

Dagens Gossip