Nyttig viden: Sådan får du kræsne børn til at spise

- Ad, det kan jeg ikke lide, det vil jeg ikke ha'.

Sådan en sætning har de fleste nok hørt komme ud af munden på et barn. Nu er spørgsmålet så blot, om du tager kampen op, og overtaler barnet til at spise - eller du i stedet droppet balladen og laver noget mad, som du ved, barnet kan lide?

Kun fire procent af danskerne står hver dag og laver andet mad til børnene, end det de selv skal spise, mens hver tredje danske forældre altid servere det samme mad for både børn og voksne. Det viser en undersøgelse som Wilke har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq.

Undersøgelsen viser også, at de fleste børnefamilie - nemlig 60 procent - oftest serverer det samme for alle, og kun en gang i mellem serverer noget andet for børnene.

Tallene vidner om, at vi dyrker en madkultur, der er kendetegnende for os danskere.

- Vi vil rigtig gerne samle hele familien om aftensbordet. Jeg har familie i både Italien og Frankrig, her får børnene maden inden forældrene og de får noget andet end forældrene. Så det er en del af vores kultur. Vi vægter det højt at lave mad, som vi kan spise med vores børn, siger Camilla Justesen, familierådgiver og leder af Familielaboratoriet, til Newspaq.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Men hvad skal man så stille op, når problemet opstår og purken nægter at indtage det måltid, man har kokkereret?

- Vi ved, at tvang og trusler ikke føre gode ting med sig, så det duer ikke. Hvis man som barn ved, at man bliver bedt om at spise det op, der er på tallerkenen, så kan man lige så godt tage kampen op ved at sige, at man slet ikke vil smage, lyder det fra Camilla Justesen.

I stedet skal man lade barnet tage det, som barnet har lyst til at prøve at spise.

- Det bedste udgangspunkt er at servere noget mad, som, man selv synes, smager godt. Så skal man lade børnene tage det af det, de gerne vil have. Nogle dage smager de det og nogle dage kan de slet ikke lide det. Så må man give dem noget de kan lide, så de ved, at mad ikke er en straf, men noget de er heldige at få, lyder det fra rådgiveren.

Noget af det vigtigste er dog, at man ikke selv spiser usunde ting ved middagsbordet. Vores vaner vil nemlig følge børnene ind i deres voksenliv.

- Det børn ser stå på bordet, lagrer de i hukommelsen i forhold til, når de bliver voksne og selv skal lave mad. Så man skal holde fast i, at selvom ens barn spiser noget helt andet, så får man noget sundt at spise, konkluderer Camilla Justesen.

 

Dagens Gossip