Nyvalgt Katrine Fruelund: - Jeg skal kæmpe for mine sager

Skrevet af Sol Stoffregen

20/11/2013

Dagens topnyheder

Med 15 års professionel erfaring fra håndbold og en pæn portion medaljer af guld og sølv til følge, er Katrine Fruelund vant til at vinde.

Og samme tendens viste sig i går, da kommunalvalgets stemmer var gjort op.

Det lykkedes nemlig 35-årige Katrine Fruelund, som stiller op for venstre, at blive valgt ind i Randers byråd.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En opgave, som den tidligere landsholdspiller og nuværende Randers-spiller tager med ro.

- Jeg håber da, at jeg har en eller anden ballast, for jeg ved godt, at nu kommer jeg ind og bliver målt og vejet, og det er ikke alle, der er lige enige med én, siger den rutinerede håndboldspiller, som de siden 2006 har spillet for Randers HK, til Metroxpress, og tilføjer:

- Men derfor er det da en helt anden arena at komme ind på, og jeg er meget ydmyg omkring det. Ikke at jeg bare vil sætte mig tilbage og sige, at jeg bare skal lære. For jeg skal også ind og kæmpe for mine sager.

LÆS OGSÅ: Gammel landsholdsstjerne overvejer comeback

Allerede fra første fløjt er Katrine Fruelund klar til at hoppe i arbejdstøjet og påbegynde sit politiske arbejde.

- Vi har vores første møde i dag. Jeg håber at komme med i et af udvalgene og være med til at træffe nogle beslutninger, siger hun til Metroxpress.

Der er særligt to områder, der tiltaler Katrine, som er uddannet sygeplejerske, når hun skal agere som en del af byrådet.

Det er håndbold og sundhed.

LÆS OGSå: Tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund er blevet mor

Og de to mærkesager skal gerne gå hånd i hånd med, at Randers i endnu højere grad skal stå stærkt på landkortet, hvis det står til Katrine Fruelund.

- Vi skal se, om vi kan tiltrække talenter og give dem nogle rigtig gode arbejdsbetingelser, så de kan få sat Randers endnu mere på landkortet. Jeg synes, de er rigtig godt med, men jeg synes også godt, at de kan arbejde mere på det. Og så skal vi selv have en god pulje af egne talenter at tage af, og der skal der arbejdes rigtig meget for at lave dem, siger Katrine til Metroxpress. 

I forbindelse med Katrine Fruelund blev mor til en lille pige, havde hun egentlig indstillet sin professionelle karriere, men i sommer trak hun igen i kamptøjet for Randers.