OB-fans til Emil Larsen: Håber du rådner op på reserveholdet

Emil Larsens ventede klubskifte fra OB til Brøndby faldt til jorden. Den unge kantspiller dumpede lægetjekket på Vestegnen og er nu tilbage på træningsbanen i Ådalen i Odense.

Men virakken om landsholdsspilleren giver genlyd blandt fansene.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyhder og underholdning

På Odense Boldklubs fanforum får historien om Emil Larsens kiksede klubskifte blandede modtagelser. Mange raser mod den tidligere Lyngby-spiller, som beskyldes for illoyalitet.

- Håber han kommer til at rådne op på reserveholdet - jeg kan ikke mindes en mere illoyal spiller på kontrakt i OB, skriver en bruger, der kalder sig 'OBforever'.

Generelt er tonen negativ. Flere ønsker Emil Larsen væk fra OB.

- Han skal finde sig en anden klub nu. Han har intet at gøre i Odense. Absolut intet. Han er protypen på en cunt. Det ville da være til at knække sig over at se ham løbe rundt i en OB trøje, når alle ved, at han heller ville have været andre steder og den eneste grund til, at han er her, er fordi ingen ville have ham, skriver blandt andre brugeren 'Jajes'.

Det diskuteres det også, om Emil Larsen skal modtages med buhen og piften til næste hjemmekamp. Flere brugere maner dog til besindighed.

- Jeg støtter op om ALLE spillere på OBs hold - ingen over eller under holdet!!! Men jeg vil sætte pris på, hvis EL viste på banen, hvad han nu siger i pressen - så skal tilliden også nok komme igen, skriver 'Claus'.

Og så er der enkelte, der lægger fodboldfølelserne på hylden.

- Welcome to modern football! Mon ikke +75 % af truppen ville skifte til en konkurrerende Superliga-klub, hvis de fik mere i lønningsposen? Nu håber jeg bare, Emil spiller røven ud af bukserne, af en eller anden utopisk grund vælger at forlænge og skrive under på en kontrakt med en ikke-idiotisk salgsklausul, og så vi skyder ham af til udlandet til sommer for 25 mio, skriver 'Don Junior' blandt andre.

OB spiller næste gang på søndag på udebane mod FC Vestsjælland. Næste hjemmekamp er søndag den 25. august mod FC Nordsjælland. Med eller uden Emil Larsen.

Dagens Gossip

Dagens TV