OB-forsvarer er til lægetjek i Nicki Bille-klub i Polen

Skrevet af admin

17/05/2016

Dagens topnyheder

OB's midterforsvarer Lasse Nielsen bliver måske holdkammerat med Nicki Bille Nielsen i Lech Poznan.

Den polske fodboldklub oplyser på sin hjemmeside, at 29-årige Lasse Nielsen har fået en kontrakt frem til sommeren 2019, hvis han består et lægetjek.

- Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Det er første gang, jeg skal prøve at spille i udlandet. Jeg er begejstret over muligheden, siger Lasse Nielsen til klubbens hjemmeside.

Midterforsvareren med en fortid i FC Vestsjælland har forhørt sig om Lech Poznan hos landsmanden Nicki Bille Nielsen, der skiftede til den polske klub fra Esbjerg i januar.

- Jeg talte med ham, før jeg besøgte klubben. Han fortalte mig, at dette er den bedste klub, han har spillet i. Det betyder noget, fordi Nicki har spillet i mange klubber, siger Lasse Nielsen.

/ritzau/