OB tæt på rekorden i pokalsejr over Serie 2-hold

Superliga-holdet vandt således hele 9-1 på udebane i Valby Idrætspark over FC Udfordringen, der har sin baggrund i det kristne sportsmiljø. Det var samtidig OBs tredjestørste sejr nogensinde i pokalturneringen.

Der gik kun 10 minutter, så kunne Udfordringen ikke længere holde nullet. Nyindkøbet Dusan Djuric scorede for gæsterne, og syv minutter fik den i FCK hentede angriber Mustafa Abdellaoue scoret sit første gang for sin nye klub. Nordmanden scorede yderligere to gange i sin debut for OB, der kun havde få stamspillere med i startopstillingen. Der var også debut til forsvarstalentet Jacob Barrett, som er hentet hjem fra Italien, samt Conor O'Brien og Niclas Vemmelund.

FC Udfordringens mange fremmødte fans fik dog også noget at glæde sig over, da hjemmeholdet fik reduceret til 1-3 efter en halv time, men derfra var der ikke mere tilbage i de kristne fodboldspillere, som måtte indkassere seks mål i den sidste time af kampen.

Dagens Gossip