OB-træner: Vi bliver bedre hver uge

Skrevet af admin

22/10/2013

Dagens topnyheder

OB er inde i en god periode. Kontinuitet er nøgleordet hos træner Troels Bech, der mandag kunne juble over en 5-1-sejr over Sønderjyske.

- Der har været meget udskiftning i truppen det seneste halvandet år. Vi bliver bedre og bedre for hver uge, der går. Og siden sidste kamp har vi haft et par uger mere til at træne og lære hinanden bedre at kende, siger Troels Bech.

Han fremhæver også betydningen af, at nye spillere som Mustafa 'Mos' Abdellaoue, Conor O’Brien, Ari Skulason og Mohamed Diarra får mere og mere spilletid på OB-holdet.

- Ari har fået flere og flere kampe. Diarra er også ved at blive en fast bestanddel af holdet med syv-otte kampe i træk. Det er vigtige faktorer, siger Troels Bech.

Bliv ven med Dagens Odense på Facebook - Altid gratis nyheder

Han glæder sig også over, at den kun 22-årige Emil Larsen fandt vej til netmaskerne igen.

Nu har han scoret fire udebanekampe i træk, og det er en tangering af klubrekorden.

- Jeg tænker ikke på rekorden. Jeg er selvfølgelig glad for at score, men sejren var vigtigst. For os var det vigtigt at få to sejre i træk, så vi kan hægte os på toppen, selvom det er tæt i Superligaen, siger Emil Larsen.

Klubrekorden deler han med Per Pedersen, Morten Bisgaard, Bechara Oliveira og Peter Utaka.

Den kan han slå, hvis han scorer i Parken mod FC København næste uge. Først gælder det dog hjemmekampen søndag mod Brøndby.

/ritzau/