Obama fordømmer blodigt skyderi i Dallas

Skrevet af admin

08/07/2016

Dagens topnyheder

Den amerikanske præsident, Barack Obama, fordømmer skyderiet i den amerikanske by Dallas, som han kalder et "ondt, foragteligt og udspekuleret angreb".

- Vi er forfærdet over denne hændelse, og vi står sammen med befolkningen og politiet i Dallas, lyder det fra præsidenten på et pressemøde i Warszawa i Polen i forbindelse med et topmøde mellem Nato-landenes ledere.

- Regeringen vil hjælpe på alle måder, der er brug for, siger Obama.

Skyderierne fandt sted torsdag aften lokal tid i byen Dallas, der ligger i staten Texas. Mindst 11 politibetjente er blevet ramt af skud og fem betjente er afgået ved døden.

Skyderiet skete under en demonstration mod politiets behandling af sorte amerikanere.

Folk var gået på gaden, efter at to sorte mænd er blevet dræbt af politiet i henholdsvis Minnesota og Louisiana i denne uge. Inden skyderiet i Dallas var demonstrationen forløbet fredeligt.

/ritzau/