Obama foretager historisk besøg i Hiroshima

USA's præsident, Barack Obama, foretager i denne måned et historisk besøg i Hiroshima under en rejse til Vietnam og Japan, oplyser Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Obama bliver den første siddende amerikanske præsident, som besøger byen, hvor verdens første atombombe blev nedkastet.

- Præsidenten vil foretage et historisk besøg i Hiroshima med Japans premierminister, Shinzo Abe, for at understrege sine fortsatte bestræbelser på at styrke fred og sikkerhed i en verden uden atomvåben, siger en talsmand for Det Hvide Hus, Josh Earnest.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip